Motordrevne doseringspumper!

Seko har taget et stort skridt i produktionsoptimeringen af motordrevne doseringspumper. De har lavet serien NEXA, der er en modulopbygget pumpeserie, hvilket betyder at grundkomponenterne, er de samme til næsten alle pumperne. Dette gør, at der kan produceres kvalitetspumper til en meget rimelig og konkurrencedygtig pris.

NEXA-serien består af både stempelpumper og hydraulisk dobbeltmembran pumper. Pumperne er produceret i henhold til standarden API 675. Valget af materialer til væskeberørte dele, gør at pumperne kan dosere de fleste kemikalier.  Yderligere kan pumperne leveres, så de lever op til ATEX-regulativet.

Styring af pumperne er meget fleksibel, da de kan leveres med forskellige diametre på det hydrauliske stempel, og indenfor hvert kapacitetsområde kan de reguleres ved hjælp af slaglængde regulering.
Styringer af slaglængden kan være manuel drejeknap, servomotor, pneumatisk aktuator eller en frekvensomformer.

Muligheder

  • Tryk: Op til 200 bar
  • Kapacitet: 2650 l/time med et pumpehoved. Modulerne kan sammenbygges, sådan at en pumpe har flere pumpehoveder, pumpehovederne kan endda have forskellig størrelse.
  • Temperatur: Standard fra -10 - 90 °C, speciel -40 – 150 °C
  •  Væskeberørte dele: AISI 316, PP, PVDF, særlige materialer på opfordring
  • Udluftning: Automatisk eller mekanisk
  • Ventiler: Kassettesystem, kan udskiftes uden at adskille rørsystemet
  • Overtryksventil: Forhindrer utilsigtet overtryk
  • Membran: Dobbeltmembransystem med indikator for brud på membranen

Med hydraulisk dobbeltmembranpumpehoved

Den ideelle løsning til dosering og pumpning, når der ønskes høj sikkerhed under drift.

  • Ingen lækage
  • Beskyttelse mod ekstern forurening
  • Dobbelt membransystem
  • Fleksibel i valg af materialer
  • Kapacitet modulopbygget. Pumpens maksimal kapacitet ændres meget simpelt, ved at ændre drivmodulet (hydrauliske stempel og cylinder)
  • Kan pumpe suspensioner.

Med stempelpumpehoved

Den simple og billigste løsning, når der skal doseres eller pumpes ikke farlige væsker.

  • Hærdet stempeloverflade sikrer lang levetid
  • Perfekt centrering af stemplerne
  • Justerbare stempeltætninger forberedt for skyllevand eller opsamling af lækkende produkt.

Se tekniske data